Ulrik Edelmann

Jeg er uddannet læge i 1974. Uddannede mig i en årrække i sygehusvæsenet inden jeg nedsatte mig i praksis.
Efter en del år søgte og fik jeg ansættelse som læge i flyvevåbnet og fløj i en årrække med på redningshelikopter.
Dernæst blev jeg overlæge på Flyvestation Aalborg, hvor jeg mest "fløj skrivebord" og var udsendt for forsvaret i udenlandske missioner som ledende læge.
Jeg har fløjet missioner for AIREVAC'en, (Flyvevåbnets luftevakueringsenhed) som henter syge og sårede danske soldater hjem fra udlandet. Forsvaret har årlige overlevelsesøvelser på indlandsisen, hvor jeg har været med som læge flere gange.
Dette gav mig interesse for Grønland og jeg har arbejdet rundt omkring på grønlandske kystsygehuse samt på den amerikanske luftbase i Thule.


Efter Flyvevåbnet blev jeg overlæge ved regionshospitalet i Randers med ansvar for Det Palliative Team og med Hospice Djursland som en del af mit arbejdsområde.

Dernæst blev jeg overlæge ved SmerteCenter Skørping, der har til stede i de samme flotte gamle bygninger som Privathospitalet i Skørping i det gamle tuberkulosehospital.

Ved siden af fløj jeg i en årrække som ambulancelæge for et mindre flyveselskab, hvor vi hentede patienter fra udlandet hjem til de nordiske lande.

Nu er jeg helt free-lance,  arbejder i min kælder og tager af og til vikariater fortrinsvis på Grønland.

.Sidst rettet 281020